Viser alle 14 resultater

Øjenplastre – Danmarks største udvalg

Hudvenlige øjenplastre til behandling af fx. dovent øje hos børn. V4K Øjenplastre kategori Alma

Her på siden har vi samlet et stort udvalg af øjneplastre på én side. Det har vi gjort, fordi vi forstår vigtigheden i at finde et øjenplaster, der falder i barnets smag. For det kan være med til at motivere barnet til at gå med det, hvilket i sidste ende giver det bedst mulige resultat af synstræningen.

Øjenplastre er den ideelle måde at dække et øje på, når man skal træne synet. For det er afgørende, at der ikke slipper lys ind fra siderne. Et øjenplaster sidder helt tæt til huden.

Har du behov for input til at motivere barnet til at have øjenplaster for øjet? Kig forbi kategorien ‘Motivationsprodukter‘ og bliv inspireret.


SPØRGSMÅL TIL BRUGEN AF ØJENPLASTRE / ØJENKLAP

Det kan være forskelligt hvad øjenlæger anbefaler af tildækning af et øje. Typisk er det dog øjenplastre, der anbefales. Årsagen er at total tildækning og mørklægning af et øje er en forudsætning for at opnå det bedst mulige resultat af syntræning. Her har øjenplastre den fordel, at det slutter helt tæt til huden, og at barnet ikke har mulighed for så let at snyde ved fx. at rykke den lidt til siden, som der er risiko for med en øjenklap af stof. 

Vi har samlet en række fordele og ulemper ved de forskellige typer af klap på siden 'Valg af klap'.

Det vigtigste er, at man får trænet det nødvendige antal timer. Der kan være en fordel i at starte træningen fra morgenstunden, hvor barnet er veludhvilet. Påbegynder man det først efter en dag i fx. børnehaven kan træthed gøre det svære at gennemføre træningen. 

Man kan også tænke i lys, når man vælger at træne et øje. Så man vælger at planlægge det efter, at der er god belysning eller indtænker solrige tidspunkter ved udendørstræning.

 

Øjenplastre og øjenklapper af stof anvendes til behandling af synsproblemer hos børn. Hvis barnet fx. ser bedre på ét øje frem for det andet, kan man ved at sætte et øjenplaster for det stærke øje, tvinge hjernen til at bruge det dårlige (dovne øje) og derved træne hjernen i at bruge øjet.

Anvend kun øjenplastre efter aftale med en øjenlæge eller ortoptist! 

Det kan være en udfordring for mange forældre at få deres barn til at gå med øjenplaster. Kommer barnets frustration i vejen for at gennemføre den nødvendige synstræning, forringes resultatet af synstræningen markant. Derfor er det vigtigt at forsøge at motivere barnet bedst muligt. 

VI har samlet vores erfaringer om at motivere vores barn på siden 'Motivation'.

Øjenplastre kan for nogen resultere i en rødme på huden. Dette er for mange primært i opstartsfasen, hvor huden skal vænne sig til det. For andre er det et generelt problem.

Der findes en række tips til, hvad man kan stille op med rødme i relation til brugen af øjenplastre. Læs mere på siden 'Hudirritation'.

Du er ikke alene!

Ofte er det en frustration fra barnets side, der skaber udfordringerne med at få gennemført synstræningen. At motivere barnet er derfor afgørende. Bliv inspireret til vinkler på motivation på siden 'Motivation'.

Vi har desuden samlet en række tips og ideer til at gøre synstræningen lettere på siden 'Tips og ideer til synstræning'. 

Oplever barnet, at omverden stiller sig undrende eller fordømmende over brugen af klap, er der risiko for at barnet modsætter sig synstræningen. Inddrag omverdenen og sæt ord på hvorfor barnet skal bruge øjenplaster og hvad det indebærer. En positiv vinkel er essentiel. Sæt fokus på, at man kan træne et øje så det bliver stærkt, de flotte designs på klapper, som børn ofte bliver draget af, eller fortællingen om belønninger. Bliv inspireret til hvordan man kan gribe det an i forbindelse med fx. børnehaven eller SFO'en og gør det til en fest, på siden 'Motivation'.

Det er stor forskel på, hvor mange timer om dagen et barns skal træne sit øje, og over hvor lang en periode. Det kan være alt lige fra uge til flere år. Det afhænger af barnets diagnose.

Følg altid øjenlægens eller ortoptistens anvisning ifht. hvor meget, der skal klaptrænes. For lidt klaptræning kan forhindre et godt resultat og for meget kan resultere i, at det gode øje bliver svækket.