Forstå synstavlen

En dreng, der smilende holder sig for det ene øje, mens der i baggrunden ses en synstavle.

Hvad er en synstavle?

En synstavle er en tavle med nogle rækker af forskellige bogstaver, der for hver linje bliver mindre og mindre. For små børn, er der i stedet symboler som fx. et æble eller et hus.

Man bliver hos øjenlægen eller optikeren bedt om at fortælle, hvad man kan se på tavlen – række for række – for på den måde at afgøre, hvad synsevnen er. Synsevnen fortælle, hvor meget man kan se, når man har korrigereret synet med briller og kontaktlinser. Synsevnen skal ikke forveksles med synsstyrken. Du kan læse om forskellen på de to begreber på siden ‘Forskellen på synsstyrke og synsevne‘.

Hvordan betegnes synsevnen?

Ideelt set ser man (med briller eller kontaktlinser)100%. Det betyder at man kan læse den nederste række på tavlen i en afstand på 6 meter. Dette benævner man 6/6. 6/6 betyder, at man skal ind på 6 meters afstand for at se hvad en normaltsseende person i en afstand af 6 meter kan se. Altså samme afstand.

Har man en synsevne på 6/18, svarer det til at man skal ind på 6 meters afstand for at se det samme, som en normaltseende kan se på en afstand af 18 meter.

Disse brøkker kan omregnes til et decimaltal eller procent, som beskriver samme synsevne, i en anden form.

Et eksempel:

En synsevne på 6/18 som brøk kan omregnes til et decimaltal ved at dele 6 med 18. Altså se det som et regnestykke. 6/18 = 0,33. På den måde omregner man brøken til et decimaltal.

Ønsker man at omtale synsevnen i procent, laver man i stedet følgende regnestykke. 6/18*100=33%.

Så på baggrund af hvor mange linjer man kan læse på synstavlen, kan man benævne synsevnen på en række forskellige måder. Både som brøk, decimal og procent.

Kategorisering af synsevnen

Der er altså forskellige måder at betegne synsevnen på. Som procent, decimal eller brøk, hvor det kan betyde det samme. Herunder er skitseret forskellige gruppering af synsevne og de fire forskellige måder at benævne det på.

Typer af benævnelser
Normal synsevne
Krav for  kørekort
Svagtseende
Stærkt svagtseende*
 Decimal
 1,0
 0,5
 0,33
 0,1
 Procent
  100%
  50%
  33%
  10%
 Brøk
 6/6
 6/!2
 6/18
 6/60
 Brøk
 20/20
 20/40
 20/60
 20/200

*Stærkt svagtseende kan også benævnes ‘Social blindhed’.

Kravet til at køre bil er en synsevne på minimum 50%. Et øje med 50% syn er tilstrækkeligt. Det forudsætter ikke, at man kan se 50% på begge øjne.