Valg af øjenklap

Det absolut vigtigste ved synstræning er at øjet skal være HELT dækket. Øjet, der skal dækkes til, skal være det modsatte øje end det, der skal trænes. Ved at sætte en klap for det stærke øje, tvinger man hjernen til at bruge det dårlige øje og dermed træne det op.

Skal du bruge en klap til øjet, men synes det er lidt af en jungle? Der findes mange forskellige typer øjenklapper til tildækning af et øje, men man bør være opmærksom på fordelene og ulemperne ved de enkelte varianter, for at sikre så godt et resultat som muligt.

Øjenplastre

Øjenplastre er et plastre med særlig form til tildækning af et øje. Vælg med fordel øjenplastre, der har små slidser, der hvor det sættes ved næseryggen, da det så er lettere at få tilpasset ansigtet.

Fordele
Øjenplastret har den fordel, at det slutter helt tæt og anses generelt for at være den mest effektive metode til at dække et øje til, når man skal træne et øje, da det ikke er muligt for barnet at kigge rundt om øjenplasteret og er mere vanskeligt for barnet at snyde. De kan anvendes af alle aldersgrupper og kan bruges, selvom man har briller på.

Øjenplastre er ofte den foretrukne tildækning, når man taler med øjenlæger og ortoptister.

Pige med øjenplaster. Hvordan bruger man et øjenplaster? Motivation til at bruge øjenplaster.

Ulemper
Nogen kan opleve, at de i særligt opstartsperioden er lidt hårde ved barnets hud, og her kan en øjenklap af stof være et godt alternativ for at skåne huden i perioder. Vi har dog samlet en række tips til, hvad man kan gøre, for at afhjælpe eventuel hudirritation her.

Ydermere er det over tid en mere bekostelig klaptræning sammenlignet med stofklapper.

Find det rigtige øjenplastre
Hvad der virker for ét barn, virker ikke nødvendigvis for et andet, og omvendt. Så har du dårlig erfaring med ét øjenplaster, så prøv med fordel et andet. I opstartsfasen, hvor barnets hud skal vænne sig til generelt at have plaster på, kan hudirritation i særlig grad opstår. Så når huden har vænnet sig til at have et øjenplaster på, kan man evt. forsøge sig med tidligere prøvede brands, hvis man ønsker variation.

UDVALG: Se vores udvalg af øjenplastre her.

Øjenklapper af stof til briller

Øjenklapper kan for nogen være et nødvendigt alternativ til øjenplastre. Stofklapper anbefales i nogle situationer af øjenlægen/ortoptisten, hvor man må opgive at bruge plastre, eller som periodisk supplement, hvis huden omkring øjet trænger til hvile.

Vurderingen herunder er på baggrund af øjenklapper fra Kay Fun Patches, der sidder på indersiden af glasset.

Fordele
Prismæssigt billigere på den lange bane og mere skånsomt mod huden end øjenplastre.

Øjenklapper støttes af brillen ifht. at fastholde position og slutte tæt ved huden. Skal dog tjekkes, om den sidder korrekt til det pågældende barn, før brug til synstræning, da der er variationer i menneskers ansigtsforme.

Øjenklap af stof til børn med briller. (Kay Fun Patch)

Ulemper
Der er risiko for at barnet får flyttet lidt på klappen og dermed lukker lys ind/snyder med klaptræningen, der vil påvirke resultatet af træningen negativt. Dette skal man være ekstra opmærksom på, ved brug af stofklapper til briller, så man sikre sig en effektiv synstræning.

Om end at øjenklapper af stof til briller kan fås til babyer, er øjenplastrene fortsat at foretrække. Vi anbefaler derfor, at man altid søger råd og vejledning hos sin øjenlæge/ortoptist, før man vælger at gå fra øjenplastre til øjenklap af stof.

UDVALG: Se vores udvalg af øjenkapper til briller, der kan bruges af børn.

Øjenklapper af stof med elastik

Stofklapper i piratstil med elastik omkring hovedet er til de personer, der ikke bruger briller. Denne type øjenklap er typisk den mindst foretrukne type.

Fordele
Fordelene er ikke mange ved disse klapper, når det kommer til synstræning af børn, men der kan være nogen øjenlidelser eller øjenskader, til hvilket det kan være et fint alternativ til øjenplastre. Det er VIGTIGT, at rådføre sig med sin øjenlæge/ortoptist, før en øjenklap med elastik tages i brug!

Fordelene ved øjenklapperne med elastik, man kan handle hos Vision4kids, er at de ikke er flade, men har en lille udhulning, så der er bedre plads til øjenvipperne på indersiden. Dette øger komforten.

Øjenklap af stof med elastik til børn (Kay Fun Patch)

Ulemper
Øjenklapper med elastik er ikke effektive, fordi de normalt ikke sidder stramt nok mod barnets ansigt til at blokere alt lys, og fordi barnet nemt kan flytte dem til den ene side.

De er ikke godkendt til små børn, da der kan være risiko for kvælning. Størrelserne er derfor heller ikke at finde til babyer.

UDVALG: Se vores udvalg af øjenklapper med elastik der kan bruges til børn.

 

Øjenklapper til alle behov

Pige med øjenplaster. Hvordan bruger man et øjenplaster? Motivation til at bruge øjenplaster.

Øjenplastre

Dreng med øjenklap med eleastik.

Øjenklapper med elastik til børn

Pige med øjenklap og briller. Synstræning.

Øjenklapper til børn med briller

Voksen med øjenklap til briller.

Øjenklapper til voksne med briller

Øjenklap af stof til voksne (Kay Fun Patch)

Øjenklapper med elastik til voksne

En baby med briller og øjenklap af stof.

Øjenklapper til babyer