Øjenplastre – Farver og designs til enhver smag!

Danmarks sejeste øjenplastre til børn og voksne samlet ét sted

vision4kids-logo-shop. Træning med Øjenklap.

Vi har et stort udvalg af øjenplastre til særligt børn, fordi vi forstår vigtigheden i, at tilbyde øjenplastre, der falder i barnets smag. Det gør det sjovere for barnet at træne et dårligt øje, Vores varianter er hudvenlige og findes i forskellige størrelser. De findes i en lang række farver og designs, der gør det sjovt for barnet at have klap for øjet.

Øjenplastre bruges til behandling af fx. amblyopi (dovent øje). Man må kun anvende øjenplastre, hvis det er efter aftale med en øjenlæge eller ortoptist. Har en fagperson konstateret, at et barn af en given årsag, ikke ser lige godt på begge øjne, anbefales synstræning i mange tilfælde. Synstræning foregår ved, at man dækker det stærke øje med et øjenplaster eller en øjenklap. På den måde er det ikke muligt at bruge det gode øje. På den måde tvinger man hjernen til at bruge det svage øje, der så bliver stærkere. Når man har opnået de ønskede resultater afsluttes synstræningen. Det sker ofte gradvist med en nedtrapning.

Supplér synstræningen med en af vores flotte belønningsplakater, der kan motivere barnet til at bruge øjenplaster. De findes i kategorien ‘Motivationsprodukter’.


SPØRGSMÅL TIL BRUGEN AF ØJENPLASTRE / ØJENKLAP

Er øjenplastre bedre end øjenklapper af stof?

Det kan være forskelligt hvad øjenlæger anbefaler af tildækning af et øje. Typisk er det dog øjenplastre, der anbefales. Årsagen er at total tildækning og mørklægning af et øje er en forudsætning for at opnå det bedst mulige resultat af syntræning. Her har øjenplastre den fordel, at det slutter helt tæt til huden, og at barnet ikke har mulighed for så let at snyde ved fx. at rykke den lidt til siden, som der er risiko for med en øjenklap af stof. 

Vi har samlet en række fordele og ulemper ved de forskellige typer af klap på siden 'Valg af klap'.

Hvornår er det bedst at træne med klap?

Det vigtigste er, at man får trænet det nødvendige antal timer. Der kan være en fordel i at starte træningen fra morgenstunden, hvor barnet er veludhvilet. Påbegynder man det først efter en dag i fx. børnehaven kan træthed gøre det svære at gennemføre træningen. 

Man kan også tænke i lys, når man vælger at træne et øje. Så man vælger at planlægge det efter, at der er god belysning eller indtænker solrige tidspunkter ved udendørstræning.

 

Hvem skal bruge øjenplastre/øjenklapper af stof?

Øjenplastre og øjenklapper af stof anvendes til behandling af synsproblemer hos børn. Hvis barnet fx. ser bedre på ét øje frem for det andet, kan man ved at sætte et øjenplaster for det stærke øje, tvinge hjernen til at bruge det dårlige (dovne øje) og derved træne hjernen i at bruge øjet.

Anvend kun øjenplastre efter aftale med en øjenlæge eller ortoptist! 

Hvordan kan jeg motivere mit barn til at bruge øjenplaster?

Det kan være en udfordring for mange forældre at få deres barn til at gå med øjenplaster. Kommer barnets frustration i vejen for at gennemføre den nødvendige synstræning, forringes resultatet af synstræningen markant. Derfor er det vigtigt at forsøge at motivere barnet bedst muligt. 

VI har samlet vores erfaringer om at motivere vores barn på siden 'Motivation'.

Huden bliver rød ved brug af øjenplastre. Hvad kan jeg gøre?

Øjenplastre kan for nogen resultere i en rødme på huden. Dette er for mange primært i opstartsfasen, hvor huden skal vænne sig til det. For andre er det et generelt problem.

Der findes en række tips til, hvad man kan stille op med rødme i relation til brugen af øjenplastre. Læs mere på siden 'Hudirritation'.

Klaptræningen trækker tænder ud. Hvad kan jeg stille op?

Du er ikke alene!

Ofte er det en frustration fra barnets side, der skaber udfordringerne med at få gennemført synstræningen. At motivere barnet er derfor afgørende. Bliv inspireret til vinkler på motivation på siden 'Motivation'.

Vi har desuden samlet en række tips og ideer til at gøre synstræningen lettere på siden 'Tips og ideer til synstræning'. 

Hvordan undgår jeg, at mit barn bliver drillet pga. sin øjenklap?

Oplever barnet, at omverden stiller sig undrende eller fordømmende over brugen af klap, er der risiko for at barnet modsætter sig synstræningen. Inddrag omverdenen og sæt ord på hvorfor barnet skal bruge øjenplaster og hvad det indebærer. En positiv vinkel er essentiel. Sæt fokus på, at man kan træne et øje så det bliver stærkt, de flotte designs på klapper, som børn ofte bliver draget af, eller fortællingen om belønninger. Bliv inspireret til hvordan man kan gribe det an i forbindelse med fx. børnehaven eller SFO'en og gør det til en fest, på siden 'Motivation'.

Hvor længe skal man bruge øjenplastre / øjenklap?

Det er stor forskel på, hvor mange timer om dagen et barns skal træne sit øje, og over hvor lang en periode. Det kan være alt lige fra uge til flere år. Det afhænger af barnets diagnose.

Følg altid øjenlægens eller ortoptistens anvisning ifht. hvor meget, der skal klaptrænes. For lidt klaptræning kan forhindre et godt resultat og for meget kan resultere i, at det gode øje bliver svækket.