Synets udvikling
Barnets synsudvikling
Synsoplevelser
Mistanke om problemer med synet?
Brochure
Milepæle i barnets synsudvikling
2 måneder:
Dit barn skal nu være helt sikker i sin øjenkontakt og kunne fastholde synet i længere tid mod dit ansigt og følge dig, når du bevæger hovedet.
4 måneder:
Barnet har længe været interesseret i sine hænder. Kan nu kigge på dem, samle dem og putte dem i munden. Kan begynde at gribe lidt usikkert efter genstande, som du rækker frem.
6 måneder:
Øjenbevægelserne er nu godt udviklet, og øjnene følger fint, når du bevæger legetøj foran barnet. Kan flytte ting fra den ene hånd til den anden. Begynder at kende sin mors, fars og søskendes ansigter.
12 måneder:
Har nu udviklet god synsstyrke på begge øjne. Barnet synes, at billeder og tegninger er meget sjove.
2 år:
Øjne, hænder og krop arbejder godt sammen. Barnet kan finde ting, der har samme farve og form samt pege på de billeder i bogen, som du foreslår.
3-4-5-6 år:
I løbet af disse år bliver alle synsfunktioner mere og mere sikre. Opdager du, at udviklingen af synet ikke er god – så er der stadig mulighed for at genoptræne synet. Men jo ældre barnet bliver, jo vanskeligere er det at få et godt resultat. Når dit barn er 6 år, så er synet næsten færdigudviklet.