Tilskud og gratis børnebriller
Det kan være en dyr fornøjelse at handle børnebriller. Men der findes en række muligheder for tilskud til briller til børn eller sågar GRATIS briller. Herunder har vi samlet en række relevante muligheder for tilskud.
Vision4Kids kan ikke stilles til ansvar for at oplysningerne er opdateret, da der løbende kan ske ændringer til disse. Sidens formål er at gøre opmærksom på en række muligheder, der herefter kan undersøges nærmere.
Tilskud til briller til børn under 16 år
Jf. Sundhedsloven ydes der tilskud til briller til børn under 16 år. Dette kan man drage gavn af ved både køb af første brille og når det er nødvendigt at skifte stel eller glas grundet slid eller hvis styrken skal korrigeres. Der kan dog være særlige krav, der skal være opfyldt, som fx. styrken på brillen.
Kontakt din kommune og hør om mulighederne og tilskuddet størrelse.
Læs bekendtgørelsen om tilskud til briller til børn under 16 år her: www.retsinformation.dk
Kontakt din kommune og hør om mulighederne og tilskuddet størrelse.
Tilskud i tilfælde af særlige øjenlidelser
Jf. Serviceloven har et barn med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse, mulighed for tilskud til børnebriller. Dette dækker ikke børn, der fx skal have briller, der alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl.
Læs mere her: www.retsinformation.dk
Kontakt din kommune og hør om mulighederne.
Sygesikring Danmark
Er barnet medlem af Sygesikring Danmark kan man få tilskud til briller og kontaktlinser. Beløbet kan afhænge af hvilke gruppe man er medlem af.
Se nærmere betingelser på www.sygeforsikring.dk.
Gratis sportsbriller
Profil Optik tilbyder i samarbejdet ’På lige vilkår’ med DGI og Essilor gratis sportsbriller til alle børn mellem 5 og 12 år. Deres ønske er at alle børn skal kunne være aktive uden begrænsninger.
Sportsbrillerne består af et sort aktivitetsstel af letvægtsmateriale og brudsikkert glas med fuld beskyttelse mod UV-lys og antiridse-behandling.
Læs mere om tilbuddet på www.profiloptik.dk eller kontakt din lokale Profil Optik.
Brilleabonnement
Om end det ikke er hverken tilskud eller gratis, tilbyder en lang række optikere også brilleabonnementer, hvor man betaler et fast beløb om måneden og så lejer brillerne eller er garanteret et bestemt antal briller om året i tilfælde af, at brillerne skulle blive beskadiget. Det kan i nogen tilfælde være interessant til de børn, der er meget aktive, og som har tendens til at få ødelagt deres briller med jævne mellemrum. Spørg din optiker om mulighederne.
OBS: Spørg evt. optikeren om, hvad der sker, hvis barnets synsudvikling pludselig gør, at synsstyrken hæves til et niveau, hvor det når grænsen for tilskud fra det offentlige og om der er mulighed for at kombinere de to eller ej. Vi har hørt om folk, der har haft brilleabonnement, og som pludselig ikke kunne gøre brug af tilskud fra det offentlige, fordi de var låst til en ordning.
Vision4Kids har ingen part i tilbuddene her på siden og kan ikke stilles til ansvar for ændringer.
Gør brillekøbet komplet med det rette tilbehør
Også geniale gaveideer til personen, der har alt. 🙂
Her på siden har vi en række produkter, der kan bidrage til at gøre det både sjovere at bruge briller, og samtidig også passe godt på dem. Hvad enten det er til børnebriller, voksenbriller, læsebriller eller solbriller.
Øjenplastre
Vi tilbyder et bredt udvalg af hudvenlige øjenplastre til børn i forskellige størrelser, farver og sjove designs. Det er vigtigt, at øjenplastre falder i barnets smag, så det bliver en positiv oplevelse at træne et dårligt øje. Vores varianter gør det lettere for barnet at bruge klap i hverdagen.
Øjenklapper af stof
Stofklapper fra Kay Fun Patch er udviklet af en ortoptist med speciale i børns synsudvikling og er lavet i høj kvalitet. Vi tilbyder både øjenklapper med elastik og dem, der kan sættes på briller. Vores kollektion har mange farverige designs, så børnene kan finde et designs de elsker.