Hvis jeg kunne gøre det om…
En dag husker jeg særligt… Jeg var på vej ind i en butik, hvor jeg med Alma i klapvognen passerede en dreng og hans mor, der var på vej ud af butikken. Drengen vendte sig om for at se Alma igen, og spurgte så sin mor, hvorfor hun havde plaster for øjet. Moren puffede blot hurtigt til ham for at få ham til at gå videre… Med kommentaren: “Sådan noget spørger man ikke om”.
Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg have stoppe dem. Drengens spørgsmål var jo reelt, og det sidste jeg ønskede var, at han skulle tro, at det ikke var OK at spørge. Hans nysgerrighed var berettiget.
Et råd fra en skeleterapeut
Jeg havde for et par måneder tilbage mine drenge forbi en skeleterapeut. Hun sagde, at det bedste råd hun gav forældre, der har børn, som skal træne med øjenplaster, var ikke at skærme dem fra omverdenen, når de trænede deres dårlige øje, men i stedet få et så naturligt forhold til det som muligt.
Det er lige nøjagtig sådan jeg har det! Netop fordi jeg ikke skammer mig over Almas øjenplaster, ville jeg også meget gerne have svaret drengen på hans spørgsmål. Jeg ønsker ikke, at Alma skal vokse op og være flov over øjenplastret eller hendes øje, der ind imellem hakker. Det er hendes lille finurlighed. Mennesker er jo i sagens natur ikke perfekte. Netop åbenhed kan forhindre, at det bliver et tabubelagt emne for hende, men et emne hun i stedet er veltilpas med og afklaret med. Desuden synes jeg jo i bund og grund også, at vi gennem åbenhed om vores historie, kan være med til at oplyse om Medfødt Grå Stær – En overset øjenlidelse, der kræver meget mere fokus hos fx de praktiserende læger, for at børn med øjenlidelsen kan få de bedst mulige betingelser for et så godt syn som muligt på den lange bane.
Søger du inspiration til en lettere hverdag med øjenplastre? Se siden ’Tips og ideer til synstræning’.
Følg os på Facebook eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret, når der kommer nye blogindlæg. ?