Øjenplastre – Farver og designs til enhver smag!

Danmarks sejeste øjenplastre til børn og voksne samlet ét stedORTOPAD. Glad dreng med briller, der smiler og viser thumbs up. Han har et farverigt øjenplaster for øjet.

Her finder du vores udvalg af øjenplastre til behandling af amblyopi (dovent øje) hos børn. Vi tilbyder hudvenlige øjenplastre i forskellige designs og størrelser, der både er effektive og motiverende.

Effektiv behandling med øjenplastre

Øjenplastre dækker det stærke øje og styrker det svagere over tid, en vigtig behandling for amblyopi. Vi tilbyder bl.a. produkter fra ORTOPAD og V4K Øjenplastre. Brug kun efter aftale med ortoptist eller øjenlæge.

ORTOPAD – Øjenplastre til sensitiv hud

ORTOPAD er kendt for sine hudvenlige øjenplastre lavet af bløde, åndbare bambusfibre. De findes i forskellige størrelser og farverige designs, som gør dem attraktive for børn. ORTOPAD tilbyder også belønningsplakater, der motiverer børn til at gennemføre deres synstræning. Der er mulighed for at sammensætte de designs, som barnet synes bedst om.

V4K Øjenplastre – Billige og farverige øjenplastre

V4K Øjenplastre er et prisvenligt alternativ, der kombinerer komfort og effektivitet. Disse øjenplastre er hudvenlige og fås i otte forskellige farver, der frit kan kombineres, som man ønsker, hvilket gør synstræningen sjovere for børnene. V4K tilbyder også belønningsplakater, som kan købes sammen med plastrene.

Alle øjenplastre – Find det perfekte plaster

I kategorien 'Alle øjenplastre' har vi samlet hele vores sortiment, så du nemt kan finde det øjenplaster, der passer bedst til dit barns behov. Vores produkter kommer i forskellige størrelser og farver. Se evt. vores størrelsesguide, så du kan finde den perfekte pasform.

Tips til brug og motivation

Det er vigtigt at følge anvisningen fra øjenlægen eller ortoptisten, for at sikre det bedste resultat. Men det kan være en udfordring for nogen, at få trænet med øjenplastre, det fornødne antal timer. Vi har samlet nogle gode råd til hvordan man bruger øjenplastre, hvordan hudirritation undgås, tips og ideer til at komme lettere gennem hverdagen med øjenplaster og inspiration til motivation af børn. Læs mere om det på siden ’Øjenplastre og øjenklapper’.

Motivation og belønning

Motivation er nøglen til en vellykket synstræning. Derfor tilbyder vi belønningsplakater, der kan gøre processen sjovere for børnene. Besøg vores side med 'Motivationsprodukter' for at finde plakater og andre produkter, der kan hjælpe med at holde motivationen høj.


Størrelsesguide og inspiration

Er du i tvivl om, hvilken størrelse øjenplaster du skal vælge? Besøg vores størrelsesguide for at få hjælp. For yderligere inspiration og tips til synstræning, kan du se vores side 'Tips og ideer til synstræning'.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for sparring vedrørende synstræning med øjenplastre? Tøv ikke med at kontakte os. Vi deler gerne ud af vores erfaringer og står klar til at hjælpe dig med at finde det rette produkt til dit barn, hvis du skulle være i tvivl.

SPØRGSMÅL TIL BRUGEN AF ØJENPLASTRE / ØJENKLAP

Det kan være forskelligt hvad øjenlæger anbefaler af tildækning af et øje. Typisk er det dog øjenplastre, der anbefales. Årsagen er at total tildækning og mørklægning af et øje er en forudsætning for at opnå det bedst mulige resultat af syntræning. Her har øjenplastre den fordel, at det slutter helt tæt til huden, og at barnet ikke har mulighed for så let at snyde ved fx. at rykke den lidt til siden, som der er risiko for med en øjenklap af stof. 

Vi har samlet en række fordele og ulemper ved de forskellige typer af klap på siden 'Valg af klap'.

Det vigtigste er, at man får trænet det nødvendige antal timer. Der kan være en fordel i at starte træningen fra morgenstunden, hvor barnet er veludhvilet. Påbegynder man det først efter en dag i fx. børnehaven kan træthed gøre det svære at gennemføre træningen. 

Man kan også tænke i lys, når man vælger at træne et øje. Så man vælger at planlægge det efter, at der er god belysning eller indtænker solrige tidspunkter ved udendørstræning.

 

Øjenplastre og øjenklapper af stof anvendes til behandling af synsproblemer hos børn. Hvis barnet fx. ser bedre på ét øje frem for det andet, kan man ved at sætte et øjenplaster for det stærke øje, tvinge hjernen til at bruge det dårlige (dovne øje) og derved træne hjernen i at bruge øjet.

Anvend kun øjenplastre efter aftale med en øjenlæge eller ortoptist! 

Det kan være en udfordring for mange forældre at få deres barn til at gå med øjenplaster. Kommer barnets frustration i vejen for at gennemføre den nødvendige synstræning, forringes resultatet af synstræningen markant. Derfor er det vigtigt at forsøge at motivere barnet bedst muligt. 

VI har samlet vores erfaringer om at motivere vores barn på siden 'Motivation'.

Øjenplastre kan for nogen resultere i en rødme på huden. Dette er for mange primært i opstartsfasen, hvor huden skal vænne sig til det. For andre er det et generelt problem.

Der findes en række tips til, hvad man kan stille op med rødme i relation til brugen af øjenplastre. Læs mere på siden 'Hudirritation'.

Du er ikke alene!

Ofte er det en frustration fra barnets side, der skaber udfordringerne med at få gennemført synstræningen. At motivere barnet er derfor afgørende. Bliv inspireret til vinkler på motivation på siden 'Motivation'.

Vi har desuden samlet en række tips og ideer til at gøre synstræningen lettere på siden 'Tips og ideer til synstræning'. 

Oplever barnet, at omverden stiller sig undrende eller fordømmende over brugen af klap, er der risiko for at barnet modsætter sig synstræningen. Inddrag omverdenen og sæt ord på hvorfor barnet skal bruge øjenplaster og hvad det indebærer. En positiv vinkel er essentiel. Sæt fokus på, at man kan træne et øje så det bliver stærkt, de flotte designs på klapper, som børn ofte bliver draget af, eller fortællingen om belønninger. Bliv inspireret til hvordan man kan gribe det an i forbindelse med fx. børnehaven eller SFO'en og gør det til en fest, på siden 'Motivation'.

Det er stor forskel på, hvor mange timer om dagen et barns skal træne sit øje, og over hvor lang en periode. Det kan være alt lige fra uge til flere år. Det afhænger af barnets diagnose.

Følg altid øjenlægens eller ortoptistens anvisning ifht. hvor meget, der skal klaptrænes. For lidt klaptræning kan forhindre et godt resultat og for meget kan resultere i, at det gode øje bliver svækket.